Menu

Weekendens resultater i seniorafdelingen.

image Serie 4 holdets nye bomber, Martin Sørensen.
05. oktober 2020 kl. 11:37

Danmarksserien:
Lørdag formiddag trillede bussen afsted med de 14 udtagede til DS holdet's kamp i Varde. 

Kampen startede fremragende for os, da vi Laurits Hvidtfeldt, efter 5 minutter, opsnappede en for kort tilbagelægning, køligt afdriblede keeperen og trillede bolden i kassen. 

Minuttet senere hev Marcus Sørensen en feberredning op af tasken og holdte Varde fra at udligne.

Det kunne være blevet 0-2 til os et par minutter senere, men scoringen blev annuleret for offside. 
Efter 20 minutter gik den dog ikke længere for hjemmeholdet og Louis Larsen kunne bringe os foran 0-2. 
Inden pausen reducerede hjemmeholdets Joachim Puggard, således at stillingen til pausen var 1-2. 

I sidste uge var det desværre os der ikke kom så godt fra start i 2. halvleg, det blev der revancheret lidt for i denne kamp, da Louis Larsen, 2 minutter inde i halvlegen, med sit andet mål, kunne bringe os foran 1-3. Små ti minutter før tid lukkede Markus Bay reelt kampen med sin scoring til 1-4, men det stoppede ikke her og i slutfasen kom også Ronny Larsen på tavlen med sin scoring til 1-5.

En god dag i Varde, hvor vi kom tilbage på sporet og fastholdt 1. pladsen i puljen. 

Serie 2:
Søndag kl. 11, tog skulle serie 2 holdet forsøge at fastholde 1. pladsen, da rækkens nummer 5 fra BIH kom på besøg.  
Træner Søren Lehman havde udtaget 14 gutter, der skulle forsøge at fortsætte den gode stime. 
Efter en lille halv time kommer vi også foran, da Nasim Soleiman endnu engang fandt vej til målet, efter oplæg af Mads Michelsen.
Efter små 40 minutter måtte dommeren give det gule kort til en spiller fra hvert hold. 
Dette udnyttede BIH til at udligne til 1-1, således at der ved pausefløjtet stod 1-1 på måltavlen.
Med små ti minutter igen scorede BIH endnu engang og da vi ikke formåede at score flere end det ene mål 1. halvleg, blev det desværre til sæsonens første nederlag. 
Vi beholder dog 1. pladsen i puljen, da forfølgerne på 2. pladsen, Agedrup Bullerup, ikke har været i kamp denne weekend. 
På lørdag er der topbrag på Agedrup skole, hvor netop Agedrup Bullerup byder op til dans, med kampstart kl. 15.00. 

Serie 4: 
SERIE 4 FORTSATTE STIMEN

Med en sejr på 4-3 over Posten, fortsatte vores "fyraftens-proffer" stimen, der nu siger 7 points i tre kampe.
Anført af en veloplagt anfører Phillip Carlsen, sørgede vores nye angrebs-es Martin Sørensen med to hurtige mål for en drømmestart.
Posten kom dog tilbage, og udlignede til 3-3, inden Kian "The Cop" på straffespark 4 minutter før tid, sikrede den velfortjente sejr.

Med sejren blev der skabt et 4 points hul ned til næste uges modstander fra FC Lange Bolde, som ligger nummer 8. 

Serie 4 (2):
Jonas Brøste og de unge gutter tog søndag turen til Morud/veflinge, hvor de lokale svende bød op til dans. 
Morud/veflinge havde inden dagens opgør hentet 7 point efter 5 kampe, og vi kan allerede nu afslører at de efter dagens kamp, stadig har 7 point. 
Efter 25 minutter var de hvide fra Skibhuskvarteret foran med 0-2, som også var stillingen ved halvleg.
I anden halvleg blev det både til 3,4,5,6,7 & 0-8 til Brøstes udvalgte og dermed kunne stimen fortsættes med yderlige 3 point på kontoen. 
Efter 6 kampe har holdet skrabet 18 point sammen og en imponerende målscore på hele 43-5. 

Med sejren blev der lagt yderlige pres på i toppen af puljen, hvor næste uges modstander fra Ubberud lige pt. indtager 3. pladsen med 15 point efter 6 kampe. 

 

 

 

Luk