Sæsonopstart ungdom

Mandag 10/8, var for alvor dagen, hvor sæsonen 2020/21 blev startet op. Solen varmede for alvor, vores fantastiske anlæg op, men aktiviteten blandt de mange årgange var høj, og præget af gensynets glæde.
Der blev sagt velkommen til en masse nye spillere og forældre, og de kommende dage, vil vi hilse alle nye og eksisterende, hjertelig velkommen i vores klub.
Igennem 3 nøgleværdier; Tryghed-Samhørighed-Fremskridt, vil vi skabe træningsmiljøer i verdensklasse. Med vores faciliteter, kan rigtigt mange årgange træne samtidigt, og vores trænere viste fra første færd at samarbejde med fremskridt for øje, styrker samhørigheden.
Eksempel herpå, er (billedet) U11 drenge og U12 piger, hvor der blev arrangeret en træningskamp med et niveaumæssigt match, hvor U12-pigerne skulle skærpes inden ét stævne i kommende weekend, og U11 havde fokus på BM-spillestil.
Vi ser frem imod en ny sæson, hvor ungdommen igennem øget strukturering og samarbejde, fortsætter de sportslige fremskridt, og giver de unge mennesker "ro til at gro" i de sunde sociale fællesskaber, der er fundamentet for udvikling.
VELKOMMEN TIL(bage) ALLE! 19❤️22