Menu

Så skal der igen spilles kamp for alvor,

image
13. oktober 2020 kl. 11:10
fase to med spil, 6 mod 6 i træningerne, og træningskampe er nu overstået.

Sidste test var i fredags i en træningskamp mod de danske mestre fra Gentofte, her tabte Marienlyst godt nok 2-4 i sæt, men der blev vist rigtig gode takter af alle spillere.

Nu går det så løs med betydende kampe. Danmarksturneringen starter for Marienlystspillerne på søndag ude mod vicemestrene fra  Nordenskov. Men inden da er der 1/8-finale i Landspokalturneringen i aften i Århus mod ASV 3, der i 1/16-finalen vandt over vores naboklub DHV Odense i en meget tæt affære.

ASV holdet er heller ikke et svagt besat hold. Bedst kendt i det fynske er Jordan Hove der har vundet utallige Danske mesterskaber med Marienlyst. Men også Nikolaj Grove der tidligere i karrieren har være kåret til MVP i VolleyLigaen et enkelt år, skal Marienlyst mandskabet have respekt for.

Marienlyst mandskabet er klar til at tage kampen op og føre de stolte traditioner videre i Landspokalturneringen, som klubben har vundet ikke mindre end 9 gange, og senest i 2017. I 2020 blev det til sølvmedaljer, og på vejen til finalen var ASV 3 et af de hold der blev besejret. Spillerne er alle klar, dog ikke den langtidsskadede Frederik Kreuzfeldt, der stadig er i gang med genoptræningen.

Fra trænerstaben lyder det at ”ASV 3 er et hold som vi skal spille mod med den største respekt, rammer de dagen og får tur i den hos flere af nøglespillerne så bliver det en meget svær kamp. Vi skal se om vi hurtigt kan komme i flow i vores eget spil, og ikke give for meget væk til modstanderne, så kan vi selv gøre det svært for århusianerne.”

Der er kampstart 2000 i Århus gamle stadionhal.

Luk