Menu

Pigeraketten 2024

image
29. april 2024 kl. 12:30
Kom forbi til sjov boldleg Onsdag d. 15.5 kl. 16.00 - 18.30

DBU og Boldklubben Marienlyst inviterer alle piger mellem 5 og 9 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter! 🏃‍♀‍

- Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver INGEN tilmelding.

Raketten er klar til afgang ud i solsystemet - ER DU??

Raketten flyver rundt i 2,5 time, hvor den blandt andet skal forbi Mars, Saturn og Neptun. Her vil pigerne, sammen med klubbens frivillige og DBU's instruktør, blive guidet igennem solsystemet, hvor de gennem sjove lege og fodboldøvelser skal samle energikugler til raketten, så de kan rejse hjem igen til fodboldklubben 

Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op til Pigeraketten. 

Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i.

Vi ses til en sjov fodbolddag fyldt med spændende rum-aktiviteter!

Læs meget gerne mere om pigeraketten her:

https://www.dbu.dk/.../pigerak.../information-til-foraeldre/

Vi kan samtidig lokke med en slikpose, til hver pige der har en veninde med til den store dag, hvor de vil kunne møde OBQ spillerne, vores fantastiske U16/U19 DM hold og måske hilse på katten Viktor fra OB.

NB! Vær opmærksom på, at der muligvis tages billeder på Pigeraketten.
Det betyder, at din datter kan optræde på billeder, der deles på Facebook mm. Du er velkommen til at dele billeder fra Pigeraketten på denne begivenhed, men husk så, at tage hensyn til personerne på billedet

Luk