Menu

Boldklubben Marienlyst søger børneudviklingstræner (halvtid)

image
03. juli 2025 kl. 12:40

Boldklubben Marienlyst styrker sit fokus på børnefodbolden og søger en dedikeret børneudviklingstræner i en halvtidsstilling til en af Danmarks stærkeste børneafdelinger.

Efter etableringen af et strategisk samarbejde mellem drenge- og pigeakademierne, tager klubben nu næste skridt – nemlig at samle og løfte børnesegmentet yderligere. Vores stærke og velfungerende børneafdeling har brug for en faglig leder, der på tværs af køn og årgange kan være med til at sikre et endnu bedre udviklingsmiljø for de yngste spillere.

Om stillingen

Som børneudviklingstræner bliver du en central figur i klubbens børneafdeling og får ansvar for udvikling og sammenhæng i træningen fra U5 til U12 – med fokus på både faglighed, fællesskab og glæden ved spillet.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarlig for struktur og planlægning af træning for U5–U12, med særligt fokus på teknisk og alderssvarende udvikling.
  • Supervision, sparring og evaluering af klubbens trænere i U5–U12.
  • Kontaktperson for DBU i sportslige og administrative forhold fra U12 og nedefter.
  • Sikre implementering og forankring af klubbens børneudviklingsprogram i hele børneafdelingen.
  • Planlægge og gennemføre intern og ekstern træneruddannelse og sparring.
  • Etablere og vedligeholde stærkt samarbejde med omegns- og partnerklubber.
  • Arbejde for etablering og fastholdelse af pige- og/eller mixhold i børneafdelingen.
  • Sikre en god overgang og sammenhæng for børn i overgangen fra mikro- til ungdomsfodbold.
  • Medansvarlig for transition fra børnemiljø til U13.
  • Være kontaktperson for spillere, trænere og forældre i børneafdelingen.
  • Holde sig opdateret om lokale tilbud som pigeklubber, skolestævner, Pigeraketten m.m.
  • Sikre sammenhæng i træningsmiljøet op mod ældre årgange (U13–U19) i tæt samarbejde med Head of Coaching.

Vi tilbyder:

  • Et af Danmarks stærkeste børnemiljøer og gode faciliteter.
  • Tæt sparring med klubbens sportslige ledelse.
  • Mulighed for intern uddannelse og deltagelse i DBU-kurser.
  • En klub med gode faciliteter
  • Mulighed for at blive en nøgleperson i klubbens langsigtede strategi.

Ansættelsesdato: Efter nærmere aftale.

Er du passioneret omkring børnefodbold og brænder for at udvikle både spillere og trænere – så er det her en enestående mulighed.

Send din ansøgning og CV til akademichef & Head of Coaching Kian Røn på kr@b-marienlyst.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ovenstående på telefon 6069 8215

 

 

Luk