Menu

BM X Unisport & Hummel

image
15. marts 2021 kl. 12:21

Boldklubben Marienlyst skal fremover spille i Hummel:

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere og offentliggøre endnu en fremragende samarbejds- og hovedsponsoraftale i Boldklubben Marienlyst.
Denne gang med Unisport og Hummel der løber frem til og med 2025.

Unisport er Danmarks største online fodboldshop, og er med sit store udvalg indenfor fodboldstøvler, fodboldtrøjer og fodboldprodukter det perfekte match for Boldklubben Marienlyst.

Aftalen med Unisport betyder også, at alle hold i klubben kommer til at spille og repræsentere alt indenfor Hummels flotte og smarte produktprogram.

Denne nye konstellation og valg af både Unisport og Hummel falder godt i tråd med den linje vi har valgt i Boldklubben Marienlyst, hvor vi ønsker at skabe en øget synergi i forhold til valg af samarbejdspartnere. Det betyder meget for vores valg af samarbejdspartnere at vi i kan skabe synergier og etablere fællesskaber der rækker udover selve sponsoratet.

Det er ingen hemmelighed, at vi skæver til hvor vores samarbejdspartnere i forvejen er repræsenteret. Forleden offentliggjorde vi aftale med Royal Unibrew (Albani) som ny bryggerileverandør og hovedsponsor, og sammen med Unisport og Hummel er der samhørighed ind mod Øens Hold, som også er en vigtig del af vor ungdomsafdeling og samarbejde med OB.

Det nye samarbejde med Unisport vil også være et fantastisk tilbud til alle vore medlemmer, både aktive og passive som får adgang til Unisport store univers af tøj og udstyr igennem deres online platform, hvor Unisport og Boldklubben Marienlyst løbende i samarbejde vil lægge gode tilbud og rabatter op igennem vor eget link fra vores hjemmesiden.

Mikkel Sass, Head of team Sales ved Unisport udtaler ”Allerede fra første møde kunne vi fornemme at Boldklubben Marienlyst, Hummel og Unisport var et godt match. Klubben har både bredden og ambitionerne som passer perfekt med Unisports strategi om at gøre fodbolddrømme til virkelighed.

Boldklubben Marienlyst er Unisport og Hummels første samarbejde med en Øens Hold klub, og vi anser den som den første af mange. Vi ser frem til et godt og langt partnerskab”

Du kan finde mere om Unisport på www.unisport.dk.

Steffen Ravn, Key Account Manager ved Hummel udtaler ”Vi er enorm glade og stolte over at Boldklubben Marienlyst har valgt Hummel og Unisport som partner de næste 4 år. Klubben er en stor og traditionsrig klub på Fyn, som vi naturligvis rigtig gerne vil klæde i vinkler, så vi ser meget frem til samarbejdet.

Samtidigt ser vi nogle muligheder i vores fælles samarbejde med OB, som kan gavne og skabe værdi for alle parter”

Boldklubben Marienlyst vil til slut takke Sport & Profil og Nike for godt samarbejde frem til den nye aftale med Unisport og Hummel.

Når du som medlem i Boldklubben Marienlyst handler på Unisport får du 10% rabat (på ikke i forvejen nedsatte vare) samtidig med at du støtter klubben, hvis du benytter koden: BM10
Link til klubbens webshop:https://www.unisport.dk/boldklubben-marienlyst/?to=40&sort=name-abc&page=1 

Peter Larsen
Bestyrelsesmedlem Boldklubben Marienlyst
Mobil 2340 1036

På fotoet ses Sponsorkontakt Peter Larsen, BM formand Mike Bech, 
Mikkel Sass, Head of team Sales ved Unisport samt Steffen Ravn, Key Account Manager ved Hummel

Luk