Menu

Volleyball

Historien om volleyball i Marienlyst.

I 1976 valgte man i Boldklubben Marienlyst at tilføje volleyball som sportsgren.

Efter opstarten med denne afdeling, tog det hele fart og allerede i begyndelsen af 1980’erne opnåede man fine resultater både med herre- og dameholdet.

Men I slutningen af 1990’erne skete der endnu mere. Efter en kort periode hvor man var på en nedadgående kurve, vendte det igen og i 2001 rykkede det bedste herrehold op i Eliten. I sæsonen 2003/2004 fik klubben de første DM-medaljer, da de spillede sig til sølv, efter et nederlag på 2-0 til SK Århus.

Men i 2005 vandt klubben det det skulle blive de første af mange guldmedaljer da de sikrede sig Danmarksmesterskabet, mod netop SK Århus med en sejr på 2-0.

Udover at være repræsenteret i seniorafdelingen, med et ligahold og 2 danmarksseriehold, har vi også en ungdomsafdeling.

I 2007 etablerede vi en kidsafdeling, og i 2010 udvidede vi til også at kunne tilbyde ungdomvolley til piger. Dog, grundet, for få spillere måtte vi lukke for pigeafdelingen i 2012 og få spillerne til andre klubber.

I 2015 kunne vi dog i samarbejde med Fortuna Odense Volley åbne op for en drengeafdeling i ungdomsrækkerne, som den dag idag stadig er godt repræsenteret sammen med kidsafdelingen.